tilbage

min historie

Min situation før jeg fik min første behandling af Henrik var at jeg var sygemeldt pga kraftige hovedpiner på fjerde måned uden udsigt til bedring. Månedsvis af undersøgelser og ventetid med min egen læge, samt flere besøg hos speciallæge og en MRI-scanning på hospitalet havde ikke bragt mig et skridt nærmere en diagnose, behandling eller bedring. Mine hovedpiner drænede mig for energi og min verden blev mindre og mindre. Jeg havde ikke overskud til min kæreste, mine venner, mine interesser, min økonomi, mig selv, kort sagt hele mit liv.

Jeg hørte om Henrik igennem min kæreste der var stødt ind i en fælles veninde og hendes autistiske bror der efter utrolig smertefulde hovedpiner var blevet kureret fuldstændig efter een behandling, helt uden brug af medicin, og han nærmest bønfaldt min kæreste om at få mig til at tage ud og se Henrik så hurtigt som muligt. Desperat og ulykkelig over mine hidtidige forsøg på lægehjælp ringede jeg til Henrik efter at have læst nogle af de andre historier på hans hjemmeside og fik et meget kontant og selvsikkert svar om at han kunne hjælpe mig, så jeg bookede den første tid jeg kunne finde.

Så snart jeg havde forladt min første behandling begyndte jeg lige så stille at trække på smilebåndet og inden jeg var nået rundt om hjørnet gik jeg og smågrinede for mig selv, havde for første gang i månedsvis et overskud jeg næsten ikke kunne huske jeg besad, smerten var lettet, og følte mig ikke længere som en skygge af mig selv domineret af min hovedpine. Over de næste par dage fik jeg det bare bedre og bedre og bedre, men ikke nok med det, det overskud jeg havde følt lige med det samme blev hos mig og jeg fik nærmest hele mit liv på ret køl igen på en lille uges tid.

Der findes ikke ord for hvor meget jeg vil anbefale Henrik. Der er for mig at se ingen grund til at gå rundt og have det så dårligt at det påvirker eens livskvalitet og hvis jeg nogensinde får det skidt igen så starter jeg helt sikkert hos Henrik næste gang i stedet for at slutte der.

Jeg håber ved at dele min historie, at hvis du sidder og læser den og kan genkende noget af det jeg skriver at du vil tage mig på ordet og give kranio sakral terapi et skud, du kommer ikke til at fortryde det.

Mvh, Peter