tilbage

jacob's nye verden

Resultater efter behandling med Kranio-Sakral Terapi.

Jacob har en diagnose fra marts måned 2002, hvor han har fået diagnosen infantil autisme. Gennem det sidste års tid har Jacob desuden vist tydelige tegn på ocd ( obsssive compulsive disorder). Ocd er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger. Når Jacob har haft det værst , har han haft voldsomme angstanfald og han har været styret af sine tanker og har levet isoleret fra omverden, sin familie og venner. Jacobs angstanfald fik ham til at græde meget, blive selvdestruktiv og udad reagerende.

Når Jacob havde det værst var det næsten umuligt at komme i kontakt med ham, trøste ham og give ham den omsorg han tydeligvis havde brug for. I denne periode opsøgte jeg egen læge og en børne psykiater, hvor der var 3 mdr. ventetid. Psykiateren rådede mig til at få Jacob indlagt på grund af hans dårlige tilstand. Da Jacob havde det dårligst, prøvede jeg at få ham indlagt akut på psykiatrisk afdeling, men blev afvist på grund af mangel på sengepladser.

Jacobs første møde med kranio-sakral terapi. Torsdag d. 7 april 2005 Inden behandlingen havde jeg forberedt Jacob ved, at fortælle ham at det var en slags massage af hjernen og nakken, vi havde aftalt at Jacob selv skulle fortælle Henrik, hvordan han havde det og hvilke problemer han selv mente, var de største. Jacob fortalte om sine problemer og tvangstanker, under samtalen begyndte Jacob at få svære tanker. Henrik begyndte at behandle Jacob. Henrik talte ham til ro, mens han behandlede ham. Det var med stor undren og glæde jeg fulgte behandlingen. Jacob havde stor tiltro til Henrik der med sit nærvær og forståelse gjorde Jacob meget tryg.

Jacobs ansigts kulør ændrede sig fra at være bleg til at han fik røde kinder. Under behandlingen fik Jacob tvangstanker, der nemt kunne have udviklet sig voldsomt, men de gled nærmest ud. Da vi kom hjem fra behandlingen, sagde Jacob ”jeg går ud og leger med mit løbehjul” - på dette tidspunkt d. 7 april 2005 havde Jacob levet tilbagetrukket på sit værelse i 6 mdr. De næste dage fortsatte Jacob med at overraske, han blev imødekommende over for andre mennesker og begyndte at lege med sine venner, Jacobs adfærd ændrede sig så meget at det var tydeligt for vores omgivelser. Jacob begyndte at snakke med naboer, spørge ind til andre om hvordan de havde det, tage telefonen og gøre ting han havde afvist i lang tid. I den første periode var han også meget gal og tog nogle voldsomme magtkampe med sin storebror.

Efter anden behandling 14 dage efter begyndte jeg at sætte høje krav til Jacob, jeg skubbede ham meget langt, bad ham om at gå ind til naboen, med lånte ting. Lærte ham selv at gå i bad, forlangte at han handlede sammen med mig. For hver dag der er gået har jeg oplevet hvordan Jacob har udviklet sig. Jacob får stadigvæk tvangstanker, men hyppigheden og varigheden er minimal af hvad den har været. Inden behandlingerne vaskede Jacob hænder 100 gange om dagen nu sker det meget sjældent. Jacobs kognitive udvikling har været helt fantastisk siden første behandling, han ser nu mere nuanceret på oplevelser og krav.

Jacob er blevet bedre til at tage stilling til hvad han selv har lyst til og til at finde løsninger på sine problemer. Jacob er i gang med at udvikle sig og finde sig selv, der er fulgt mange sjove ting med i denne fase, Nogle dage er han nede og samle op på ting han skulle have gjort som 3-4 årig. Jacob er lige sluttet af med nej perioden, han har været ekstremt fræk. Lige nu prøver han sig frem med at joke.

Jacob har været på ferie koloni med skolen i 12 dage, dette klarede han meget flot, helt uden problemer. Jacob har haft en dejlig sommer. Jacob får nu kranio-sakral terapi ca. hver 3 uge, hvis han får det dårligt beder han mig om at ringe til Henrik og få en tid til behandling. Udover behandling med kranio-sakral terapi, de krav og den opdragelse Jacob har fået hjemme, har jeg i samråd med Henrik valgt at supplere Jacobs behandling med 6 eye q (fiskeoliekapsler) om dagen.

Jacob skal indlægges på børne psykiatrisk afdeling d. 16 august 2005. Når der er sat ny diagnose, vil jeg vende tilbage og fortælle nyt. For mig har det været et mirakel at Jacob har modtaget behandling med kranio-sakral terapi. Nu handler vores liv ikke kun om at overleve, nu handler det om at leve.

Hilsen Jacob´s mor Susanne